Tema K: Ramasjang Redder Sommerfuglene

Tilmelding
Det er gratis at deltage og I kan frit gå ind og bruge materialet. I må imidlertid meget gerne tilmelde jeres bibliotek kampagnen hos DR ved at sende en mail til Josefine Mønsted-Lassen, jomn@dr.dk.

Om: Ramasjang Redder Sommerfuglene
Ramasjang har ”reddet verden” siden 2018. Det sker altid sammen med landets børn – og i
2023 gælder det nogle af de smukkeste insekter, der findes – nemlig sommerfuglene.
De er både vigtige bestøvere og aftensmad for flere større dyr i fødekæden. Men de er i
krise! Halvdelen af alle danske sommerfuglearter er nemlig sårbare eller direkte truede.
Derfor vil Ramasjang på tværs af platforme og sammen med børnene hjælpe med at forstå
sommerfuglene og deres superkræfter, levesteder og behov, så vi kan hjælpe dem med at
være en del af vores klode i fremtiden.

Ramasjang Redder Sommerfuglene kommer til at leve på forskellige platforme. Børnene
kommer til at møde projektet i skolerne og børnehaverne med læringsmateriale fra DR Lær,
i programmer på Ramasjang og DRTV, i Ramasjangs digitale Ø-spil, på forpladsen til Cirkus
Summarum og forhåbentligt på jeres biblioteker.

Så et frø
Sommerfuglene mangler planter og blomster, som de kan bo på og spise af. For at kunne
kalde sig selv en Ramasjang Redder i år skal man derfor så frø og altså plante blomster til
sommerfuglene. Projektets hovedfokus er dermed at give børnene en forståelse for
sommerfuglenes livsproces og planter og blomsternes rolle.

Aktiviteter på bibliotekerne
Som bibliotek kan I være med til at engagere børnene i Ramasjang Redder Sommerfuglene i
det omfang, I ønsker. Kampagnen kører i uge 14-16. DR og Uge17 har desuden udviklet et
brætspil til brug i Uge17-kampagnen, som bliver sendt til biblioteker, der er med i den.

Print-selv-materialer:
Tre plakater I kan printe om sommerfuglene i A3-størrelse:
- En overordnet plakat for Ramasjang Redder Sommerfuglene.
- En informativ plakat om sommerfuglens forvandling.
- En informativ plakat om forskellige sommerfuglearter.

- Læringsmateriale og kreative aktiviteter fra DR Lær, der kan printes ud. F.eks. farvelægningsark af sommerfugle, larver og planter fra DR Spire læringsforløbet.

- To simple krea-guides til hvordan man kan folde sommerfugle ud af gamle bøger og
papir.

- Et Ramasjang Redder Sommerfuglene diplom, der kan printes ud til børnene.

- Grafik til et Ramasjang Redder badge, der kan gives til børnene, hvis I har en
badgemaskine.

- En sommerfugleflagranke, der kan pynte og vise jeres deltagelse i projektet.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det seneste nyt om fra bilbliotekernes Temasamarbejde