Legedalen – Bliv venner med naturen

Legedalen – Bliv venner med naturen

Fra 2025-2029 besøger rejseudgaven af oplevelsesuniverset ”Legedalen – Bliv venner med naturen” 15 biblioteker. Præcis som den version, der står på Experimentarium er rejseudstillingen særligt egnet for de 3-6-årige og deres voksne, herunder også for daginstitutionerne. ”I Legedalen – Bliv venner med naturen kan børnene blive venner med pindsvinet, egernet og det gamle egetræ i parken, og lære at forstå, at alle levende væsener – lige som du og jeg – har brug for mad og et sted at bo,” siger Kim Gladstone Herlev, CEO på Experimentarium. I forbindelse med rejseudstillingens besøg på bibliotekerne bliver der afholdt sjove aktiviteter for børnefamilier arrangeret af Danmarks Naturfredningsforenings børneunivers VILD samt et kursus for lokale pædagoger arrangeret af Friluftsrådets Grønne Spirer.

Rejseudstillingen er en del af projektet ”Venner med naturen”, som er støttet af Nordea-fonden med 15,4 mio. kr. Projektet er udviklet af Experimentarium i samarbejde med Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Bibliotekerne.

På siden her, som er forbeholdt deltagende biblioteker, findes vejledninger, grafisk materiale, skabeloner til skilte, templates til pressemeddelelse og indbydelser samt indhold til SoMe og web og andet materiale, der kan understøtte Legedalen.

For spørgsmål, kontakt Bibliotekernes Temasamarbejde temasamarbejde@aalborg.dk

Deltagende biblioteker
2025: Aalborg, Thisted, Slagelse
2026: Hillerød, Holstebro, Skive
2027: Roskilde, Lolland, Vejle
2028: Sønderborg, Nordfyn, Stevns
2029: Esbjerg, Norddjurs, Aarhus

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det seneste nyt om fra bilbliotekernes Temasamarbejde