Ord i mørket 2018

Ord i mørket 2018

DR har taget initiativ til en årlig, tilbagevendende læse-måned med fokus på lyst-læsning. Danmarks Radio stiler mod at lancere en endelig og helstøbt læse-kampagne sammen med bibliotekerne i 2019. Kampagnen, ’Ord i mørket’ lanceres imidlertid på forsøgsbasis allerede til november i år. Det overordnede mål for kampagnen er at få bøgerne ud til befolkningen på en levende og inddragende måde. Med november måned som ramme, sætter kampagnen hver uge fokus på en stemning, som gode bøger kan bringe dig i:

Uge 1 – Gys
Uge 2 – Nysgerrig
Uge 3 – Magisk/mystisk
Uge 4 – Sjovt

Kampagnen starter 5. november 2018.

Aalborg og Københavns Biblioteker har valgt at teste nogle få ting i år som en slags pilotprojekt, så vi har et grundlag at bygge på i 2019. Har dit bibliotek også lyst til at være med, er I meget velkommen til at koble jer på og I kan finde inspiration til, hvordan I kan være med på siden her.